Holmen Okay - De Syv Små Dværge

2-5 (1-2)

Afgørelsens time er så småt ved at komme for Dværgene, i form af muligheden for en play-off kamp om oprykning til Mesterrækken. Ikke nok med at vi skulle vinde over Holmen Okay og at vi skal gentage dette i sidste kamp mod YU98, men Klub 1 skal også sætte point til. Med dette i bevidstheden var 8 dværge mødt op til en af de utallige morgenkampe vi har spillet i år. Det var dog en utrolig dejlig morgen på Kløvermarken, og den skulle blive endnu bedre; Dværgene vandt nemlig en komfortabel sejr på 5-2 over de ellers udmærkede Holmere.

Kampen startede med meget boldbesiddelse for Dværgene, og efter 10 minutter, eller noget i den stil, kom vi foran med lidt hjælp fra en af Holmens forsvarsspillere. Morten var rykket fri i højre side og spillede bolden hård og fladt indover til Hans der dog ikke nåede frem foran forsvarerne, men det var ikke af den store betydning da forsvareren ramte bolden uheldigt - og 1-0 til Dværgene.

Dette ene mål ændrede ikke rigtigt kampen, og det var stadig i høj grad Dværgene der havde boldkontrol og i perioder spillede den ganske godt rundt. Andet mål faldt efter et hjørne hvor Morten endnu engang stod for oplægget, og igen var det et hårdt, fladt og præcist indlæg som Per på elegant vis snittede ind i mål med ydersiden.

Denne føring gjorde at Holmen kom længere frem på banen og stille og rolig fik fat i kampen. Efter flere gode angreb ente det da også med at Holmen fik udlignet. Et ganske godt og hårdt skud blev kun halvklaret af Christian, og deres angriber var først over returen, et resultat der holdt til pausen.

Anden halvleg startede som første sluttede; med et farligt forsøg som Christian dog denne gang fik klaret med hjælp fra den ene stolpe. Efter dette bølgede spillet lidt frem og tilbage uden de store chancer, og det havde åbenbart lullet en af Holmens forsvarsspillere i søvn, for pludselig tog han et lidt for langt træk, hvilket Hans opfattede og stjal bolden for effektivt at sparke den ind til føring på 3-1.

Næste mål til Dværgene kom efter et udspark hvor Hans fik fat i bolden og kom fri i venstre side hvor han loppede bolden ind over en fremadstormende målmand og ind til Claus der bare skulle sætte panden på. Dette lykkes dog ikke, da en Holmen spiller gik i ryggen på ham, med det resultat at Claus blev skubbet væk, og Holmen-spilleren fik bolden i hovedet og sendte den i mål til en 4-1 føring.

Denne føring gjorde at Dværgene faldt lidt i søvn, og Holmen kom til flere chancer, og på en af dem scorede deres angriber lige uden fra straffesparksfeltet. Det ændrede dog ikke ved at Dværgene var i rimelig kontrol over kampen, og i de døende minutter var der flere muligheder til Dværgene, hvoraf en endte med at Per scorede sit andet mål efter et godt kontraangreb. Og jeg lovede at huske at skrive i referatet at det var en tunnel han scorede på!

Så er der kun tilbage at vente på lørdag og krydse fingre for at samme Holmen kan rejse sig og tage et point fra Klub 1.
-crs

 

Kampen kort

Mål for Dværgene:
0-1 Selvmål
0-2 P. Saaby
1-3 Hans
1-4 Selvmål
2-5 P. Saaby
 

Dagens Dværg:
Hans

Startopstilling

 


Christian


Claus
Troels             Lars K.

Morten  Saaby

Hans

Bænk:
Rune (h./v. back/midt)

 

Trænerens vurdering

følger...