Startopstilling:
Stig
Thomas - Kaspar
Christian -  Rune - Troels W.
Jonathan

Bænk:
Troels H. (wing)

"I er det bedste hold, vi har spillet imod. Så vi er glade for resultatet". Sådan sagde BLF92's svar på Emanuel Petit. En splejset midtbanemand med hår, der langt og lyst dansede omkring, når han løb.
    Godt nok lå der ros i den kommentar, der blev sendt afsted i badet efter kampen. Men samtidig satte den også fingeren på ærgrelsen, som dværgene følte, da dommerens afslutningsfløjt gjorde klart, at sæsonens første (og forhåbentlig eneste) 0-0 kamp var en kendsgerning.

For selvom det var koldt. Selvom det var tidligt. Selvom dværgene ikke nåede en fælles opvarmning. Så var det en kamp mod et hold, der spiller for spiller var dårligere end os. En kamp af den slags som oprykningsaspiranter skal vinde.
     Men som den eneste fremmødte træner konkluderede: "Det er svært at sige, hvad vi skulle gøre anderledes. For vi spiller jo udmærket."
    Og rigtigt er det da også, at dværgene leverede en udemærket indsats. Der var pæne konbinationer på midtbanen, solidt forsvars-spil og ganske udmærkede afslutninger oppe foran. Bolden kom bare ikke i mål.

Troels H. var fri med BLF's målmand to gange, men begge gange kom målmanden godt ud og fik blokeret. Dværgene havde et frispark på kanten af feltet, kort før tid, som Rune sparkede lige over mål. Og i det hele taget var der mange halvchancer, som
bare aldrig blev mere.

På den anden side leverede BLF92 også en udemærket indsats, der gav dem en håndfuld chancer. Nogle tog Stig sig af - andre klarede BLF selv at skubbe ud over baglinien eller bare ramme helt ved siden af.
    Hvis de havde været skarpere oppe foran, så ville dværgene have haft problemer. Men på den anden side, så  ville BLF også været i problemer, hvis vi havde været skarpere.
    BLF fightede godt og kompenserede derved for deres manglende talenter i første halveg. I anden var dværgene vågnet og fightede godt tilbage. Især de sidste ti minutter var intense - men vores to tilskuere !!! - blev lidt blege om næbbet, da en BLF-spiller ét minut før tid blev spillet helt fri i dværgenes venstre side. Han evnede dog ikke at tæmme den bløde bold.

Det var ingen stor kamp. Og det var ikke en kamp, der var meget at lære af.
    Troels W. på venstre wing lå langt tilbage, fordi BLF i perioder spillede med tre mand fremme. Det gjorde det svært at trænge igennem BLF-forsvaret i kontra-angrebene, fordi der var langt op fra forsvarszonen.
    Men BLF stod i det hele taget solidt bagude og var hurtigt med tilbage efter angreb.
    Når Christian kom ind på pladsen som venstre-wing, var der mere drift fremad banen, da han vandt talrige driblinger i sin sædvanlige, ekstremt uortodokse stil.
    Men det skabte til gengæld også huller i bagkæden, som gav flere muligheder til BLF. Blandt andet den ovennævnte åbne chance i sidste minut.
    Helt fremme, hvor Jonathan lå det meste af kampen, var det tydeligt, at han havde fået et par oppassere, der lå tæt på ham. Han formåede ikke at skabe de sædvanlige farlige situationer med sin gode førstegangsberøring og sit hurtige antrit.

"Vi skal råbe noget mere," sagde træneren, der dog ikke var den sædvanlige - men som bare havde fået samme bånd med hjemmefra. Og det er da sikkert også rigtigt.

Først og fremmest skal vi spille bedre. Men det kan jo være lidt svært, når man ikke er bedre.