Skæbnen var i ondt lune, da den sørgede for, at Dværgenes sæsondebut blev udsat. I stedet for at skulle sparke det første spark i trygge rammer i København skulle vi for alvor på udebane. "Persillehaven" var navnet på banen, og som sædvanligt når navnet er romantiseret på den måde, så ved man at der ligger noget skummelt og gemmer sig bagved.
    Banen lå tæt på et trøstesløst kollegium langt, langt væk fra byen – og endnu værre: banen viste sig at være 20-25 meter længere end de almindelige syv-mandsbaner og ikke mindst 10 meter bredere.
    Da tunge regndråber også var faldet morgenen igennem, så var det både en meget stor og meget, meget tung bane, som de ni dværge løb ud på til sæsonstart lørdag.
    Humøret var rimeligt, selvom alle kunne forudse, at det ville blive en hård omgang med så stor, tung og våd en bane.
    Fløjten lød og kampen gik i gang. Straks kunne vi se, at modstanderne ikke var skræmmende. Begge hold havde småspil og et par enkelte småchancer i de første ti minutter og modstandernes meget lille målmand virkede usikker og kunne slet ikke holde på bolden. 
    Store chancer var der meget få af. Det meste af kampen foregik på midtbanen, hvor der blev løbet og løbet og løbet. Modstandernes 10’er udmærkede sig hurtig ved at vise sin hurtighed og udmærkede teknik. Han scorede 27 mål i deres sidste sæson, hvilket var mere end dobbelt så meget som deres næstmest scorende spiller. I første halveg kom han dog ikke afsted med så meget. Troels W. benyttede sine lange stænger til et par udmærkede glidende tacklinger på 10’eren, hvilket både medførte mudder i underbukserne og jublende tilråb fra de andre dværge.
    Ved et hjørnespark til modstanderen stod Kaspar og råbte, at Dværgene skulle tage en mand, og det var han så optaget af, at han helt selv glemte at tage sin mand, da hjørnesparket blev taget hurtigt og hans modstander steg til vejrs og flot headede hårdt på mål. Heldigvis også direkte på Christian H, der refleks-reddede.
    Dværgene – og især Rune -  havde en del skud udefra, der dog ikke virkede synderligt nærgående.
    0-0 ved pausen og træneren mente, at det så udemærket ud. Banen havde tydeligt allerede mærket spillerne, der var lidt trætte men ved godt mod.
    Der gik dog ikke mange sekunder af anden halveg før Herlev-besøget gik fra at være irriterende til at være noget skidt. I en kontra gik et eller andet galt i forsvaret, og Bo, der som sædvanligt var løbet godt tilbage, blev fældet langt fra bolden. Derfor manglede han til at dække af, hvilket medførte, at deres 10’er endelig viste sin giftighed ved at tage et træk ind i feltet og placere bolden på indersiden af forreste stolpe, hvorefter bolden gik i mål.
    Lort.
    Dværgene kæmpede dog lystigt videre og satte sig efterhånden mere og mere på kampen. Dværgene var trætte, men modstanderne var meget trætte og overlod derfor initiativet til os. Det blev til meget spil og få chancer. Lars F. udnyttede sin hurtighed et par gange til at komme fri til skud, men hans skud gik forbi. Kaspar tog et frispark som han sparkede rigtig hårdt til, hvorefter bolden fløj 7-8 meter over mål.
    Ved et hjørne i Dværgenes ende slap Bo sin mand, der flot fik headet nedad. På fuldstændig fantastisk vis fik Christian H. i målet kastet sig ned og pareret. Der er tidligere blevet fyret mange floskler af om redninger i referaterne, men denne redning var helt seriøst i særklasse. En fænomenal hurtig reaktion.
   Kaspar fik revancheret sit dårlige frispark med et rigtigt godt hug på et andet frispark, der blev rettet af, men desværre stod deres lille målmand rigtig placeret.
    Lars F. fik kort før tid en frispilning så han var helt blank foran mål og stort set bare skulle ramme kassen for at sende bolden i netmaskerne og sikre uafgjort. Men Lars F. valgte at skyde med tåen, hvorefter bolden røg langt over mål.
    1-0 tabte dværgene. Ikke fuldstændig ufortjent, for modstanderne havde nok flest store chancer, men Dværgene spillede flot presspil til sidst, og det var møgærgeligt, at vi ikke fik den pind. En kamp hvor vi manglede det sidste, men egentlig spillede udemærket.
     Dommeren sagde efter kampen, at det var en meget spændende kamp. Men det hjalp ikke så meget på humøret.
     Helt galt gik det, da en psykopat efter kampen fuldstændig umotiveret slog fredelige Lars Knudsen ned, da han sammen med Michael og Thomas var på vej ind på en lokal Shell-tank for at købe noget at drikke. Ifølge rapporterne har Lars K. det udemærket efter omstændighederne, men føj for Helvede. En grim oplevelse oven på en dårlig oplevelse.
    Godt at det blev fulgt op af en solid frokost hjemme hos Thomas og en abefest hos Rune, der excellerede i at løbe rundt i underbukser det meste af aftenen og natten. Sådan mand! Livet slutter ikke ved de 30.

Christian H. (10) - var arbejdsløs det meste af tiden, men præsterede et par gode refleksredninger. Målet var der sikkert ikke noget at gøre ved, men træneren lå med ansigtet i græsset da det blev scoret.

Thomas (9) - var som sædvanlig meget tæt i sin opdækning, men kunne dog stadig kommunikere lidt mere med spillerne foran ham.

Troels W. (10) - havde tydeligvis trænet glidende tacklinger i vinterpausen og brillerede med flere af slagsen. Forsøgte sig også med at gå en del frem med nogenlunde fornuftigt resultat.

Rune (8) - rykkede rundt mellem de tre forreste pladser og nåede vist ikke helt at finde sig til rette. En lidt mere anonym indsats end vanligt, og han fik ikke vist sin sædvanlige målfarlighed meget.

Bo (9) - løb sig temmelig træt på den lange og tunge bane, og havde ikke mange kræfter til at støtte offensivspillerne. Lagde flere gode og konstruktive afleveringer, men blandede det op med en del træthedsfejl i det tekniske.

Michael (9) - var god til at deltage i opspillet, men kom ofte til at ligge noget alene, når han var langt fremme, da støtten bagfra var begrænset. Så en del initiativer løb lidt ud i sandet.

Lars F. (8) - var uheldig med ikke at sikre os uafgjort, da en af hans ryk lykkedes. Ellers havde han lidt sværere end vanligt ved at komme fri, hvilket var ærgerligt på den lange bane.

Lars K. (9) - spillede sikkert og var som altid god til at rykke med frem på de rigtige tidspunkter. Også hans ben blev dog relativt hurtigt temmelig tunge.

Kaspar (9) - havde lidt svært ved at lure hvad han skulle bruge al den plads til, som han fik, men var sit sædvanlige sikre selv når defensiven skulle styres.