Kun i graven roterer nu Den hvide Tornado - en nekrolog

Den 24. august 2000 trak Team Ajax deres hold fra DAIs turnering.
    Gamle Dværge vil tydeligt huske vort første møde med den næsten legendariske klub. En kamp, der endte 4-4, selvom Ajax kun fik en enkelt chance i hele kampen. Og selvom dværgene førte 4-1 ved halveg.
    Det skyldes ikke mindst den lille og meget tætte Pablo, der via sit hårde, kontante spark fik lavet et par kasser på halv-umulige chancer, der ikke var der. Især imponerende hans tophastighed taget i betragtning. "Hey, jeg er jo ikke Speedy Gonzales!", som han beklagede sig til en medspiller efter en lidt for dyb stikning.
    Kampen var den sidste i Dværgenes første halv-sæson og medførte en hel del druk efterfølgende, hvilket nok har været med til at underbygge denne kamps næsten mytologiske omdømme.
    Vi mødte Ajax igen sidste efterår og det var rigtig sjovt. 6-0 lød sejrscifrene på, klubbens hidtil største sejr. Pablo havde skruet lidt ned for effektiviteten og undertegnede husker tydeligt, at da DSSD kom foran 1-0 sagde en desillusioneret Ajax-angriber, sådan nærmest til sig selv: "Nu begynder det."
    Og det fik han ret i. To hovedstødsmål blev det blandt andet til for undertegnede, hvilket fik træneren til at hive et 11-tal op af hatten til den lange back. Siden er der jo kun scoret ét mål mere med hovedet og det stod Christian Petersen for og dermed taler statistikken jo sit klare sprog. Vi er de ultimativt stærkeste i hovedspillet!
    Det er ærgerligt, at gå glip af Ajax-kampe fremover. Selvom det sidste slag på Kløvermarken udviklede sig ganske dramatisk med en ganske voldsom skade til en Ajax-spiller og en hægtning af Troels H. efter dommerens fløjte (og et rødt kort til en Ajax hidsigprop) så var det nu ganske sjovt alligevel.

Kære, kære Ajax - I vil være savnet.
(Har nogen forresten tænkt på om vi nu kan overtage Colgate som sponsor?)

-tew